Brug et almindeligt hønseæg, som form til påskeægget af chokolade.
Først skal ægget "pustes ud", det gøres ved hjælp af en engangssprøjte.
Prik hul i ægget i begge ender med et knappenål, så stor at spidsen af engangsprøjten kan gå ind.
Det tomme æggeskal skylles godt under vandhanen , derefter koges det kort tid for at være sikker på det er ren og salmonella fri. Tag ægget af vandet og lad det helt tørre. Det mindste vand vil ødelægge chokoladen.
Smelt chokolade over dampbad og temperere den ( se Mette Blomsterberg, der viser trin for trin hvordan du temperere chokoladen )
Brug engangssprøjten eller decopen til at fylde mindst 30 gram smeltet chokolade indeni æggeskallen.
Æggeskallen drejes og roteres rundt, så chokoladen bliver jævnt fordelt indeni skallen, læg den i en skål og efter par minutter drejes ægget rundt igen. Det fortsætter du med at gentage til chokoladen nogenlunde kold.
Ægget lægges så i fryseren 5 -10 min, nu kan du med et par lette slag slå æggeskallen istykker og der kommer en fin chokoladeæg frem.
Skal chokoladeægget være fyldt med nougat i midten er det en fordel at gøre det inden æggeskallen fjernes. Efter chokoladeægget har har været i fryseren prikkes der igen hul i chokolade i æggets ende og der fyldes smeltet nougat indeni ægget igen med engangssprøjten eller en decopen, ægget roteres og kommer en tur mere i fryseren inden der slåes hul i skallen.
Vigtigt !!! Æggeskallen skal pilles af chokoladeægget, mens den er kold, ellers kan du ikke få æggeskallen til at slippe chokoladen. det er også vigtigt at chokolade har en vis tykkelse.
Hvis du heller vil bruge en almindelig chokoladeform til påskeæg, så se:
Påskeæg chokoladeforme, 3 størrelser hård plast
Påskeæg chokoladeforme, 3 størrelser i blød plast
God Påske til alle.
Venlig hilsen