Æblekage med ristede havregryn

Æblemos:

Skræl og skær æbler i både. Brug gerne æbler med smag.
Kom lidt vand i en gryde, tilsæt æbler og kog møre.
Når æblerne har kogt lidt, tilsætter du lidt vaniljesukker og sukker.
Smag til med sukker når æblerne er færdigkogt.

Sæt æblemosen til afkøling.

 

Ristede havregryn:
Smelt 50 g smør på panden ved svag varme.
Tilsæt 150 g havregryn og 50 g sukker.
Det hele røres rundt. Skru evt. lidt op for varmen og rist under omrøring
indtil havregrynene har en gylden farve.
Måske får du havregryn i overskud, men så kan de bruges ovenpå koldskål, skyr el.l.

 

Læg æblemos og havregryn lagvis i en skål.

Vent med at lægge æblekagen sammen til lige inden servering (ellers bli’r
havregrynene bløde). Oven på lag af æblemos kan du lægge klatter af ribsgele, brombærmarmelade eller boysenbærmarmelade.

Øverst kommer du pisket fløde (ca. ¼ l til en skål).