Pæretærte, bagt i små lerskåle.

Opskriften er til 4 personer.

Ingredienser:

  • 2 store pærer
  • Saften af 1/2 lime
  • 120 g marcipan
  • ca. 70 g blød nougat
  • 1 spsk skrællet, fintrevet frisk ingefær
  • 150 margarine eller smør
  • 30 g rørsukker
  • 2 æg
  • 100 g mel

Sådan gør du:

1 Skræl pærerne, skær dem i små tern. Der er beregnet 1/2 pære pr. skål.

2 Pærestykkerne vendes rundt i saften af en halv lime eller lidt citron, eller hvad du nu har på lager. Det er lidt modspil til alt det søde og for at pærerne ikke bliver mørke.

3 Pærestykkerne fordeles nu rundt i de 4 små snacks lerskåle. Se Snackskåle
(Skålene skal ikke smøres med olie eller noget andet.) 

4 Marcipanen rives groft, og derefter fordeles marcipan og blød nougat ligeligt rundt ovenpå pærerne i skålene.

5 Saml margarine/smør, sukker, æg, mel og ingefær til en klistret dej.

6 Fordel dejen over indholdet i skålene så det ligger som låg.

7 De kan laves i god tid og bages lige før servering.

8 Bag pæretærterne i ovnen: Sæt dem i en kold ovn og lad dem varme op med ovnen til 200 grader. Bages i alt ca. 30 min. til dejen har en gylden farve.

Eller bag dem på grillen som afslutning på en god middag.
Bag dem i en kuglegrill ved inddirekte varme ca. 30 min., Det kommer meget an på hvor varm grillen er. Når dejen har fået en gylden farve, er de færdigbagte.

9 Lad tærterne køle lidt inden servering, ogserverer creme fraiche eller flødeskum til.

Se alle vores lerfade og skåle her.