Frokostbolle med fyld

     

 

Der bliver ca. 20 - 25 boller af denne opskrift.

Dej:100 gram margarine 1,5 dl. ymer, 1,5 dl. mælk, 1 pk. gær,1 æg, 1/2 tsk. salt 2 spsk. sukker og ca. 500-600 gram hvedemel.

Margarinen smeltes, deri hældes ymer og mælk. Når det er blandet, røres gær i. Til slut tilsættes æg, salt ,sukker og mel, alt æltes sammen til blød og lind dej. Dejen skal hæve til dobbelt størrelse, ca. 45--60 min.

Efter hævning rulles dejen tyndt ud på bordet.

Udstands dejen i runde stykker, brug en lidt mindre udstandser ring til skinken, læg reven ost og en 1/2 tomat ovenpå. Udstands tilsidst en lidt større stykke dej til låg.

Saml dejen godt, pres det øverste stykke dej helt under bunden af bolden. 

De skal efterhæve ca. 1/2 time og bages ved 200 grader i 12-15 min.

Denne dej er også god til almindelige boller uden fyld, de bliver rigtig fugtige, efter de er bagt de må ikke lægges oven på hinanden, så bliver de ikke gode.

 

Prøv også at ændre på Opskriften.

I dejen kan mælk og ymer skiftes ud med kærnemælk

1/3 af hvedemelet kan skiftes med grov fuldkornsmel og der kan tilsættes reven gulerødder.

Fyldet kan også ændres. der kan tilsættes pizzasovs /tomatsovs for at brødet bliver lidt mere svampet eller der kan startes med en stor skive tomat, derefter skinkestrimler og ovenpå  hytteost rørt sammen med timian og basilikum.

Kun fanatasien sætter grænser.

Her er forskelige udstandseforme