Macarons – grundopskrift
Stor portion til ca. 2 plader, ca. 48 stk.
Ingredienser:
- 280 gr. flormelis
- 160 gr. mandelmel, (meget finthakkede mandler)
- 3 æggehvider
- 1 knivspids salt
- 50 gr. sukker
- ½ tsk. vaniljesukker.
- 2-4 dråber frugtfarve - valgfri alt efter cremens farve og smag.
Hvid Chokoladecreme:
- 1/2 dl piskefløde
- 100 g hvid chokolade
- 50 g smør
- smag + frugtfarve
- Smagsforslag: 50 g purerede bær f.eks. brombær, solbær, jordbær, hindbær, kirsebær. Eller fintrevet appelsinskal, eller lidt citronsaft, knuste kandiserede violer, pistacienødder eller finthakket mynte.
Se video: Sådan laver du franske macarons
Sådan gør du:
1. Si flormelis og bland den godt med de finthakkede mandler.
TIPS: Sørg for at æggehviderne har stuetemperatur, så alle ingredienserne har samme temperatur.
2. Pisk æggehviderne stive i en skål, tilsæt salt og tilsæt langsomt sukker mens der piskes, til det har en passende konsistens. Macaronmassen må ikke være for tynd, så den løber ud, men omvendt må den ikke lave toppe. Massen skal danne den fine runde form, som makroner er.
3. Tilsæt halvdelen af flormelis blandingen og vend forsigtigt med en spartel, tilsæt vaniljen og resten af flormelis blandingen, og bland forsigtigt til det er mikset helt.
4. Fyld Decomax eller en sprøjtepose med noget af dejen, sæt den store runde tud på og fyld kagemassen til den inderste cirkel på macaronmåtten.
5. Lad dem stå 30 min -1 time ved stuetemperatur, så dannes der en fin glat skorpe der gør de får det flade udseende, som er typisk for macarons.
6. Bag dem derefter i en forvarmet ovn v. 150 grader i 20-25 min., til de er faste.
Ved bagning flyder de ud til den yderste cirkel, hvilket er vældig smart, for så er alle macarons ens i størrelse, når de skal lægges sammen.
Sådan laver du hvid chokoladecreme:
1. Hæld fløden i en gryde, giv det et hurtigt opkog og gryden tages derefter af kogepladen.
2. Chokoladen knækkes i stykker og røres i den varme fløde. Når chokoladen er smeltet, røres smørret i og til sidst røres smag og farve i cremen.
3. Lad cremen blive helt afkølet før macarons lægges sammen 2 og 2 med cremen. Det ser fint ud hvis cremens farve passer til farven på dine macarons.
4. De sammenlagte macarons kan opbevares i køleskabet op til 2 dage, eller fryses ned til senere servering.
TIPS : Lav selv din mandelmel med en mandelmølle.
Se nærmere på: Kit Macaron sæt - dekomax med bagemåtte.
