Brændte mandler, hjemmelavede - hurtigt og nemt.
Ingredienser:
- 200 g mandler
- 200 g sukker
- 2 dl vand
Det skal du bruge:
En almindelig stegepande og en bageplade med bagepapir.
Sådan gør du:
1. Mandler, sukker og vand blandes på en pande, og der skrues op for fuld varme.
2. Kunsten er at blive ved panden, ikke noget med at lave alt muligt andet samtidigt, for processen går rimeligt hurtigt og så kan det det ende med virkelige uspiselige brændte mandler.
3. Du rører rundt i stegepanden, og først opløses sukkeret i vandet, derefter fordamper vandet. Mandlerne og sukkermassen bliver helt hvidt igen.
4. På dette tidspunkt kan det være en fordel at skue lidt ned for varmen, så er det nemmere at styre processen. Fortsat med at røre og hold sukker og mandler i bevægelse, så det ikke brænder sammen i en stor klump.
5. Når sukkeret så småt begynder at blive til karamel, hvor sukkeret har sat sig på mandlerne som ujævne små klumper, er mandlerne færdige, og de vendes ud på en bageplade med bagepapir.
6. Med 2 gafler skubbes mandlerne fra hinanden, så de kan afkøle og ikke klistrer sammen.
7. Når de brændte mandler er afkølede opbevares de i et lufttæt glas.
God fornøjelse !!!!
Tips: Det er vigtigt, at sukkeret ikke smelter helt til karamel, for så er brændte mandler ikke særlig gode.
Se flere spændende opskrifter.