Er du over 18 år?

P.g.a. øl og vinsalg skal du mindst være 18 år for at besøge siden

Kartoffelroser med bacon

 

De her kartoffelroser er både smukt og lækkert tilbehør, og de får en virkelig god smag fra bacon, smør og krydderier.

 

Kartoflerne skæres i tynde skiver med et mandolinjern (køb et godt et her) Man kan også godt bruge en skarp kniv, men det er meget nemmere med et mandolinjern. Opskriften er lavet af Webopskrifter, hvor du kan finde flere gode opskrifter.

 

 

Til 12 stk (3 personer):

2 pakker bacon i skiver

800 g kartofler (mellemstore)

75 g smør

1 tsk timian (frisk eller tørret)

½ tsk hvidløgspulver

1 tsk salt

Peber

 

Udstyr:

Mandolinjern (køb et godt et her)

Muffinsforme 

 

 

Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft).

 

Fordel baconskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Forbag dem i 10 minutter. Baconen skal ikke blive sprød, men blot tage lidt farve. Tag dem efterfølgende ud og lad dem køle lidt af.

 

Skrub kartoflerne godt, og skær dem i skiver på 2 mm tykkelse med et mandolinjern. Læg nogle kartoffelskiver ud i en lang strimmel, så de overlapper hinanden. Læg en skive bacon ovenpå. Rul kartoffelstrimlen sammen, og placér den i en muffinform. Jo strammere, du ruller kartoflerne, jo bedre hænger de sammen efter bagning.

 

Smelt smørret, og bland det med timian, hvidløgspulver, salt og peber. Pensl eller hæld forsigtigt smørret udover kartoffelroserne.

 

Skru ovnen ned på 180 grader (stadig varmluft), og bag roserne i ca. 30 minutter. Lad dem gerne køle af i 5 minutter efter bagning, da de så er nemmere at få ud af muffinformen.